Gå til hovedindhold
Stemningsbillede af to små træer, der står indenfor

Ikast

Stemningsbillede af to små træer, der står indenfor

Botilbuddet Team 2

Team 2 er normeret til 12 pladser. Borgerne bor i egen lejlighed, som lejes af borgeren selv gennem Boligselskabet Midt Vest. Alle lejligheder ligger tæt på Mestrings- og Læringshuset i Ikast, i området omkring Islandsgade og Norgesgade. Team 2 har adresse på Norgesgade 15 - 17, som udover kontor også indeholder mødelokaler samt nattevagtværelse. Lokaler som samlingssted for tilbuddets borgere er på Norgesgade 17.

Man tilknyttes to til tre kontaktpersoner som bliver den primære kontakt.

Der er mulighed for at få støtte alle dage kl. 8.00-23.00.

Startboligerne

Startboligerne er et samarbejde mellem Ikast-Brande kommune og Ikast andelsboligforening. De unge bor i egen ungdomsbolig, med mulighed for støtte og træning i specifikke mål, omkring det at udvikle sig henimod et selvstændigt liv i egen bolig. Her er tilknyttet personale med en funktion som social vicevært. Den sociale vicevært fungerer som en pædagogisk vejleder, der i tilgangen til de unge har fokus på, at sætte de unges egne ressourcer i spil og yde ”hjælp til selvhjælp”. De unge indgår selvstændigt lejemål med Ikast Andelsboligforening på lige vilkår med øvrige lejere i afdelingen, og er samtidig forpligtet til, at indgå i samarbejdet med personalet.

Formålet med Startboligerne er at gøre en forebyggende indsats og lette overgangen til voksenlivet for sårbare unge, hvor de har mulighed for, at finde fodfæste på både bolig – og arbejdsmarkedet. Overordnet er opgaven for den sociale vicevært at medvirke til at skabe en tryg ramme, hvor de unge trives med at bo i egen bolig. Personalet arbejder tæt sammen med jobcentret, og det er et krav, når man bor i Startboligerne, at man er i gang med enten beskæftigelse eller uddannelse.

I startboligerne er der personale alle hverdage fra kl. 07.00-21.30. I weekenden møder personalet ind om eftermiddagen, og der er sovende nattevagt i huset fredag og lørdag.

Startboligerne ligger på Enghavevej 60 i Ikast og rummer ni boliger.